Denne fine 3-værelses lejlighed beliggende centralt i Silkeborg består af rummeligt køkken med opvaskemaskine, 2 gode værelser og en rummelig stue, flot lyst badeværelse, som får ny bruseniche og badeværelsesmøbel til overtagelsen (som vist på billederne). Der er vaskemaskine og tørretumbler i lejligheden.
Lejligheden er super ideel til par eller den lille familie eller ældre. Hyggelig flisebelagt gårdhave i ejendommen, cykelparkering i kælderen og depotrum tilhørende lejemålet. Der er elevator i ejendommen.
God placering midt i Silkeborg med både dagligvareforretninger, mulighed for leje af fast parkeringsplads i kælderen, shopping og natur indenfor kort afstand.