I Hejredalsparken kan du leje en 4-værelses lejlighed, der består af tre lyse rum og en rummelig stue. Fra gangen kan du gå direkte ind i køkkenet, badeværelset, to af værelserne og stuen. Det sidste værelse ligger i forlængelse af stuen, hvilket gør det velegnet som f.eks. kontor eller integreret spisestue. Fra stuen kan du også komme direkte ud på altanen, der med sin vestvendte retning får eftermiddags- og aftensolen.
I køkkenet har du en hyggelig spiseplads, der inviterer til gode snakke over en kop kaffe eller madlavningen. Køkkenet er fuldt udstyret med opvaskemaskine, mikrobølgeovn, kølefryseskab og komfur. Badeværelset er ligesom køkkenet holdt i lyse, hvide farver, det har en rummelig brusekabine og fine klinker på gulvet og væggene.
I Hejredalsparken får du meget mere end en lejelejlighed. Du får et hjem med rammer, der passer til din hverdag, dine hobbies og dine behov:
• Gratis parkering til dig og dine gæster
• Mulighed for at låne delebil og lade elbil
• Rum til at låse cykel og barnevogne inde
• Lynhurtigt fiberinternet på op til 1000/1000 Mbit/s
• Plads med kompressor og ophæng til at reparere din cykel
• Gratis nyttehave til dine blomster og krydderurter
• Mulighed for at leje et ekstra stort kælderrum til dine ting
• Moderne vaskeri med online betaling og bestilling af vasketider samt stort tørrerum
Du kan læse mere om fordelene og området på hejredalsparken.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.
OBS! Billeder er vejledende for denne type lejlighed. Der kan være forskelle mellem det afbillede og den aktuelle lejlighed.